Hold: Voksenhold

At gå til ballet som voksen kan være den smukkeste, styrkende og mest berigende oplevelse. Man bliver opmærksom på muskler man slet ikke har tænkt over tidligere eksisterede, og kan begynde at bruge sin krop på fuldstændig nye måder. 

Vi som undervisere fokuserer enormt meget på at alle føler sig stærke og godt tilpas i deres krop og rummet. Humor er en essentiel del af timen, og målet er at alle går derfra med ro i hovedet og et smil på læberne.

Ballet er en fantastisk måde at styrke led, muskler, smidighed og generel kropsbevidsthed på. Kom og prøv en time af, og mærk på egen krop hvor god motion ballet er, og hvor godt det kan føles i kroppen!