Hold: 7-8-årige

Denne alder er i balletverdenen en 'big deal', fordi balletbarren/stangen bliver introduceret. Derved åbnes hele stangskole-universet, hvor eleverne begynder at lægge den tekniske bund til alt det vi kender fra de store balletforestillinger. 

På begynder/let-øvet niveau er stangskolen ganske kort, og man går derefter 'ud på gulvet' for at varme videre op og bl.a. begynde på springtrinene.

På let-øvet/øvet niveau er stangskolen lidt længere, og eleverne bliver derved også mere teknisk dygtige. De går stadig derefter 'ud på gulvet' for at varme videre op og bl.a. begynde på springtrinene.